Aktiviteter

Følgende oversigt indeholder de af Kvartershusets aktiviteter, der ikke nødvendigvis kræver tilmelding. Øvrige aktiviteter finder du på NemTilmeld hvor du kan tilmelde og betale. Du kan også tilmelde og betale i Kvartershusets reception, der har åbent alle hverdage kl. 10-13. Skal du tilmelde og betale i Kvartershusets øvrige åbningstid, skal du finde en medarbejder i Kvartershuset, som kan hjælpe dig.

Brugercafé og seniorklub
Besøg Kvartershusets brugercafé. Du får billig kaffe - til gengæld skal du selv skænke og rydde koppen af bordet igen. Smørrebrød kan forudbestilles på tavlen i gangen. Vi kan ikke garantere, at vi altid har mulighed for at smøre efter behov.

Tid
Mandag-torsdag kl. 10-16
Fredag kl. 10-14
Pris
Kaffe/te/kakao 5 kr. Hjemmebagt kage 5 kr.
Smørrebrød 12 kr. (forudbestil/spørg personalet)
Sted
Anker Jørgensens Plads 3, 1. sal

IT-café
I Kvartershusets IT-café kan du få hjælp, hvis du har svært ved at bruge en computer eller har konkrete udfordringer på computeren eller på din mobiltelefon. Du kan også blot komme forbi, hvis du har behov for at låne en computer.

Vi har fast bemanding i IT-caféen mandag til torsdag kl. 10-12, så skal du have hjælp, må du gerne komme i dette tidsrum. Kommer du i den øvrige åbningstid, skal du finde en medarbejder i huset, der kan hjælpe dig. Vi hjælper i det omfang, det er muligt.

IT-caféen er støttet af Velux Fonden.

Tid
Mandag-torsdag kl. 10-17
Fredag kl. 10-16
Pris
Gratis (der betales for print)
Sted
Anker Jørgensens Plads 3, stuen

Håndarbejds- og strikkeklubben
I håndarbejds- og strikkeklubben laver vi alle slags håndarbejder samtidig med, at vi hygger os. Medbring dit eget strikketøj, hæklerier eller bare kom til hyggesnak.

Tid
Tirsdag kl. 10-14
Pris
Gratis (du kan købe kaffe, kage m.m. i vores brugercafé)
Sted
Anker Jørgensens Plads 3, 1. sal

Kreaværksted
Kom forbi Kvartershusets sjove og hyggelige kreaværksted. Vi laver mange former for håndværk, og du kan selv tage materialer med eller købe vores materialer. Ring til os på tlf.: 71 99 29 45 eller kom forbi og snak med os om hvilke materialer vi har til rådighed, som du kan købe.

Tid
Tirsdag kl. 11-14
Pris
Gratis (du betaler for materialer, men du er også velkommen til at medbringe dine egne)
Sted
Anker Jørgensens Plads 3, 1. sal

Malerværksted
Kom forbi vores malerværksted i Kvartershuset, hvor du kan male i selskab med andre. Du kan selv tage materialer med eller købe vores materialer. Ring til os på tlf.: 71 99 29 45 eller kom forbi og snak med os om hvilke materialer vi har til rådighed, som du kan købe.

Tid
Torsdag kl. 13-15
Pris
Gratis (du betaler for materialer, men du er også velkommen til at medbringe dine egne)
Sted
Anker Jørgensens Plads 3, 1. sal

Banko
Kom til banko i Kvartershuset. Vi åbner dørene kl. 11.30, hvor du kan komme og spise smørrebrød. Vi spiller 10 spil, et mellemspil og til slut et ekstra spil.

Tid
Torsdag kl. 13
Pris
En sæson: 100 kr. eller 10 kr. for en gæstebillet
For de første 6 plader: 50 kr. og derefter 5 kr. pr. plade
Mellemspil: 30 kr.
Ekstra spil: 5 kr. pr. plade
Smørrebrød 12 kr./stk.
Sted
Anker Jørgensens Plads 3, 3. sal