Kvartershuset

      

 

 

 

Administrationen Borgbjergsvej 52 st.

2450 København SV

Telefon: 33 22 57 88

 

Alle aktiviteter foregår i salen der ligger Gustav Bangs Gade 28 1.sal

 

Eller i de nye lokaler Borgbjergsvej 52

 

Åbningstider:

Mandag til torsdag fra 10-15

onsdag til 17, fredag lukket.

 

 

KVARTERSHUSETS AKTIVITETER 2011/2012

 

 

November 2011:

Hver onsdag i november måned (undtagen d. 16.) åbner vi et lille nisse - juleværksted, hvor det vil være muligt at lave flere forskellige juleting der kan pryde hjemmet. Så kom og hør nærmere hvis det er noget der har din interesse og tilmeld dig. Det kommer til at foregå i Kvartershuset, Gustav Bangs Gade 28, kl. 10:00.

 

Jule SeniorCruise til julemarked i Oslo d. 28/11 – 30/11 2011

Pris pr. person kr. 1.395,-

Tilmeldingsfristen er d. 20. oktober 2011.

Glæd jer til et par dejlige aftener med god mad på en af skibets restauranter. Efter middagen nydes en god kop kaffe eller måske en spændende drink i Columbus Club, hvor orkestret spiller op til dans. 

Hele vejen til Oslo følger havluften og den gode udsigt.

Vi arrangerer bussightseeing til bl.a. Vigelandsparken med de smukke skulpturer, Holmenkollen, og Oslo Centrum med Karl Johans gade. Her finder vi også et julemarked.

 

December 2011

 

 

Julebanko i Kvartershusetonsdag d.14. december og torsdag d. 15. december

Som i de forgange år vil der også være julebanko på plakaten, hvor du kan komme og spille med samt vinde juleskønne præmier. Onsdag starter vi kl. 19:00 og torsdag går vi i gang kl. 13:00. Så kom og se om du ikke kan blive en heldig vinder.

 

 

Julefrokost i Kvartershuset– torsdag d. 29. december kl. 12:00

Som altid holder vi den sidste julefrokost mellem jul og nytår,

som i år bliver torsdag d. 29. december. Vi sørger for god julebuffet og

hyggelig julestemning. Det eneste du skal gøre, er at komme ned iSeniorklubben, tilmelde dig og betale kr. 100,-.

Tilmeldingsfrist er d. 15. december 2011.

 

 

Nytårsaften i Kvartershuset

Skal du/I sidde alene nytårsaften?? Som noget nyt holder Kvartershuset nytårsaften for vores seniorer. Vi starter aftenen kl. 18 og slutter ca. kl. 01.00. Denne aften vil der blive serveret en velkomst drink, lækker Nytårsmenu med drikkevarer ad libitum til maden og derefter vil der blive serveret kaffe inkl. 1 genstand og ved årsskiftet står den på champagne og kransekage.  Har du betænkeligheder over at gå på gaden denne aften, kan Kvartershuset arrangere kørsel. Prisen for dette arrangement: kr. 390,- pr. person.Tilmeldingsfrist er d. 01. december 2011.

Nærmere program for aftenen, vil kunne afhentes i seniorklubben ved tilmelding.

 

 

2012:

 

Banko

Kvartershuset afholder to bankospil om ugen på dagene onsdag og torsdag. Dørene åbnes altid en time før spillene begynder. I det nye år starter bankospillene op igen onsdag d. 11. januar og torsdag d.12. januar 2012.

Tider og dage forløber som følgende:

Banko for alle onsdag kl. 19:00

Banko torsdag kl. 13:00

Alle bankospil foregår i Kvartershusets lokaler Gustav Bangs Gade 28,1 sal. Vel mødt!

 

 

Ældregymnastik

Vi tager nu hul på endnu en sæson gymnastik for ældre, og det har indtil videre været en stor succes. Man skal ikke være nogen gymnast for at deltage, men blot have lyst til at røre sig og møde nye mennesker. Vil din krop ikke som du vil? Daler din funktionsevne? Er det svært at klare hverdagens gøre mål?

Så kunne du overveje at melde dig til Kvartershuset’s ældregymnastik. Her får du ikke blot mulighed for at rette op på din ydeevne, men du får også mulighed for socialt samvær.

Ældregymnastikken afholdes hver mandag:

Hold 1 starter kl. 9:30 – 11:00

Hold 2 starter kl. 11:00 – 12:30

Hold 3 oprettes ved behov

Der er sæsonstart mandag d. 09 januar 2012. Tilmeldingen skal ske i Kvartershuset’s seniormødested Borgbjergsvej 52, 2450 København og prisen er kr. 280,- pr. sæson. Undervisningen foregår i Kvartershuset’s lokaler Gustav Bangs Gade 28,1 sal. Vel mødt! Vi arbejder på at oprette endnu et hold afhængig af tilmeldingen.

 

Stole gymnastik for alle i seniormødestedet

Rører du dig for lidt? Og Mangler du energi? Eller har du bare lyst til en aktiv morgen?

Så burde du overveje at melde dig til Kvartershuset’s stole gymnastik, her får du ikke blot mulighed for at rette op på din krop, men du får også mulighed for socialt samvær og en kop kaffe bagefter.

Der oprettes 4 stole gymnastik hold mandag til torsdag fra kl. 9:30 – 10:30. Vi tager nu hul på en hel ny sæson hvor vi opretter mindre hold for hver gang der er mellem 8 – 12 deltager.

Vi håber det bliver en stor succes og en god start på dagen.

Man skal ikke være nogen gymnast for at deltage, blot have

lyst til at røre sig lidt og møde nye mennesker.

Kvartershuset har i forvejen stole gymnastik i Engholmen syd

hver onsdag kl. 11:00 og bor du der er du velkommen til at

kontakte Karen for tilmelding.

Der er sæsonstart onsdag d. 10. januar 2012.

Tilmeldingen skal ske hos Kvartershuset Borgbjergsvej 52

2450 København og prisen er kr. 150,- pr. sæson som er

halvårligt. Ønsker du at deltage mere end en gang om ugen

betaler du kun kr. 250,- pr. sæson, ligegyldigt hvor mange gange du deltager om ugen, bare du tilmelder dig..

 

TAI CHI

Tai Chi er en gammel kinesisk gymnastikform. Det er en træningsform, hvor alle kan deltage og få rørt musklerne og trænet balancen. Bevægelserne i Tai Chi er langsomme, rytmiske og graciøse. Tai Chi styrker helbredet hos unge som gamle - stærke som svage. Regelmæssig Tai Chi-træning gør sindet klart og opmærksomt - og kroppen let og smidig.

Tai Chi forbedrer blodkredsløbet, styrker nervesystemet og immunforsvaret –

og virker derved som forebyggende medicin. Tai Chi forøger det frie flow

af energi i dit legeme – og balancen mellem de fysiske, emotionelle, mentale

og spirituelle elementer i dig bliver harmonisk.

Udover øvelserne hygger vi os og har det sjovt så kom og vær med. Holdet

starter op igen efter nytår tirsdag d. 10. januar. kl.9:30 – 11:00 og forsætter efter sommerferien, Pris kr. 280,- halvårligt.

Tilmeldingen skal ske hos Kvartershuset Borgbjergsvej 52, 2450 København.

 

Rytmedans 

Vi fortsætter med endnu en sæson Rytmedans, som er for alle. Holdet starter op mandag d. 09. januar kl. 12:30 – 14:00 og kommer til at ligge hver mandag fra kl. 12:30 – 14:00 i Kvartershuset’s lokaler på Gustav Bangs Gade 28, 1.

Rytmedans indeholder rytmer fra bl.a. salsa, cumbia-, samba og merengue m.fl.- og er effektiv og sjov træning med super energi og glad musik. Med Rytmedans kan alle lære at danse, få pulsen op og opleve Rytmedans’ optimistiske og smittende ånd! Og alle i alderen 4 – 80 år kan være med, så du kan også klare det med succes :-).

Er du ikke helt sikker på om det er noget for dig, så kom op og vær med i en time og se om du bliver bidt af det ligesom så mange andre er blevet det. Netop fordi alle kan være med, er Rytmedans den mest voksende dansebaserede fitnessform i USA og der undervises i dag i RytmedansFitness i 80 lande.

Det koster kr. 150,- halvårligt og tilmelding er nødvendig.

 

Line dance

Vi udbyder hver tirsdag fra d. 11. januar kl. 11:30 – 13:00 line dans og

hyggeligt samvær. Her har du ikke brug for en dansepartner for her danser

vi alle sammen. Der er sæsonstart d. 10.jan og prisen er kr. 180,- for en halvårlig

sæson. Tilmeldingen skal ske hos Kvartershuset Borgbjergsvej 52

2450 København.

 

 

Indkøbsture Malmø 1 gang om måneden – Tyskland 1. gang i kvartalet

Indkøbsturen til Malmø kommer til at være 1 gang om måneden, og som noget nyt er der tur til Tyskland 1 gang i kvartalet. Det er stadig om fredagen begge ture ligger. Datoerne er således:

Malmø:                               Tyskland

21. januar                        21.marts

17. februar                       22.juni             

27. april                           26. oktober               

25. maj                                                                                       

24. august                                     

21. september                                                                  

23. november                              

 

Åbent hus med Internet for begynder og let øvet

Har man først lært at bruge Internettet er der mange ting, der kan lette ens

hverdag. Skal du handle stort ind og fylde køleskabet eller Skal du bruge

blanketter fra kommunen, kan man downloade det fra nettet, og skal man betale

regninger er nettet også en mulighed. Man er også begyndt, at tale om at man

skulle kunne henvende sig til sin læge via mails, så der er mange gode grunde til

at kende til Internettet. Skal du have hjælp til at bruge internettet har vi

bemanding på maskinerne 1 time hver dag: mandag til torsdag kl. 10:30 – 11:30.

Sted: Borgbjergsvej 52, Kvartershuset’s senior mødested.

 

 

Fællessang og spisning.

Kom og få en sjov og hyggelig aften, hvor du kan spise en god middag sammen. Anden del af aftenen går med fællessang. En aften hvor lattermusklen bliver rørt og humøret stiger sammen med andre.

Vi afholder disse arrangementer:

 

24. januar:Syng og spis med

28, februar:        Syng og spis med 

24.april:             Syng og spis med

29. maj:             Syng og spis med

28. august:         Syng og spis med

23.oktober:         Syng og spis med

 

Dørene til arrangementerne åbnes kl. 17:30 og prisen er kr. 80,-. Middagen er kl.18.00 og kl. 19:00-21:00 synger vi.

 

Madklubben : Fælles Frokost i seniormødestedet onsdag:

Hver onsdag er der fælles frokost i vores lokaler på Borgbjergsvej 52. Her er man ikke forpligtiget til at deltage hver gang, men man er af planlægningsmæssige årsager nødt til at tilmelde sig fra uge til uge.  Madplanen kan hentes i seniorklubben og madbilletten til frokost kan købes for kr. 35,-.

 

Caféarrangementer med kendte kunstner.

Kvartershuset udbyder igen i år caféarrangementer som ligger på torsdage.  Her serveres en 2-retters menu og kaffe ved alle arrangementerne og vi skal underholdes af diverse kunstnere, så kom og tilmeld dig til en helt fantastisk aften med mad, musik og underholdning. Pris kr. 150,-. Flere kunstnere kommer på plakaten så snart vi har de sidste aftaler på plads. Nærmere information følger.

Torsdag d. 29. marts kl.18.00: Pernille Schrøder.

Pernille Schrøder er en danskskuespiller, der især er kendt

som revyskuespiller, men også har spillet andre teaterformer

og medvirket i film og tv-produktioner.

Hun er som sagt kendt for sin medvirken i utallige revyer,

komedier og musicals heriblandt NYKØBING F. REVYEN,

CIRKUSREVYEN, ROTTEFÆLDEN, CATS, CHICAGO,

SHOWBOAT, MØD MIG PÅ CASSIOPEIA og meget mere.

 

Torsdag d.14. juni kl. 18.00: Louise Espersen.

Louise Espersen har tidligere medvirket i bl.a. en række musicals

som Skatteøen, Ronja Røverdatter, Pipp, The Sound Of Music

og Chess. Selv om hun har slået igennem på at synge som

Gitte Hænning, synger hun også jazz, swing og gospel, ligesom

hun ynder at synge danske sange fra 80’erne.

Med stemmepragt, ægte affekteret udtale, sprælsk sceneoptræden

og frisuren og kjolerne i orden fanger Louise en lyd og et look,

som både virker som et stykke fascinerende fortid og som et stykke

frisk og ung nutid.

 

Kvartershusets kor

Hver fredag er der mulighed for at være en del af Sydhavnens bedste kor og ikke mindst være sammen med andre der også synes det er sjovt og hyggeligt at synge sammen. Pianist og korleder Nikolaj Skaaning vil stå for undervisningen, så kom og syng med hver fredag fra kl. 10:00 -12:00. Prisen for dette er kr. 250,- pr. sæson, som er halvårligt.

 

 

 

Fisketure

Vores fisketure endte med at blive en rigtig stor succes, så derfor er der også fisketure på programmet i 2012. Hvornår, hvordan og hvorledes er ikke helt på plads endnu, da vi i øjeblikket er i gang med at forhandle med andre end det selskab vi har brugt hidtil. Så senere på året vil det være muligt at rekvirere en folder i seniorklubben når vi har det hele på plads.

 

Ekskursioner for seniorer

Møllebækkens Købmandsbutik i Karlslunde

Fredag d. 24. februar 2012:

Turen starter kl. 10.00 – og vi er hjemme igen ca. kl.15.00. Pris kr. 225,-.

Møllebækkens Købmandsgård er en butik og et levende museum bygget ud fra den gamle tradition anno 1908. Som i gamle dage er der tid til at snakke med hver enkelt kunde og mulighed for at gå på opdagelse i en række særligt udvalgte gourmet- og kvalitetsprodukter. Ud over at være en butik er købmanden også et levende museum med en masse af gammel nostalgi. Her findes alt lige fra originale Richs pakker og kaffedåser, til gamle skøjter, mælkeflasker, og de første skrivemaskiner

Efter besøget i butikken finder vi en cafe i omegnen, hvor vi spiser frokost.

 

Udflugt til Orø

Fredag d. 31. august 2012:

Turen starter kl. 9.30 og vi er hjemme igen ca. kl. 16.00. Pris kr. 225,-

Vi besøger den lille smukke øi Isefjorden. Øen bebos af 936 indbyggere fordelt på 300 husstande. Desuden ligger der omkring 1200 sommerhuse på øen. Dette sidste har en meget stor betydning for øens landskab og infrastruktur, samt færgeforbindelser. Vi besøger Orø’s naturskole, hvor man finder en dyrepark med både husdyr som heste, får, geder mf samt vilde dyr som kronvildt, dådyr, strudse, lamaer, næsebjørne mf. Efter besøget i dyreparken spises 3 ”håndmadder” i Orø’s forsamlinghus.

 

Gilleje Havn

Fredag d. 14. september 2012:

Turen starter kl. 10.00 og vi er hjemme ca. 15.00. Pris 225,-

Turen går til Gilleleje Havn. Havnen er egentlig en industrihavn, men i sommersæsonen benyttes havnen af lystbådene, og er meget besøgt. Vi ”snuser” lidt rundt i havnen. Nyder den flotte udsigt over vandet og fornemmer den specielle stemning der er i en kombination af industri og lystbåde havn. Frokosten indtages på en af de lokale cafeer.

 

Billige Netkorts ture:

Arbejdermuseet:

Fredag d. 27. januar 2011 kl. 9.15. Pris kr. 100,-

Turen går til Rømersgade, hvor Arbejdermuseet ligger. Museet har mange spændende udstillinger bl.a. om 1950'erne som at skildre arbejderfamiliens vilkår i perioden efter 2. Verdenskrig. Det var en periode, som på trods af stadig mangel og rationeringer indvarslede en ny tid, hvor flere familier fik penge mellem hænderne og hvor forbrugskulturen, stærkt præget af amerikanske idealer, vandt frem. Udstillingen om familien Sørensen vil blive guidet og varer ca. 45 min. Familien Sørensen bestod af Peter Martin Sørensen, Karen Marie Sørensen og deres 8 børn. Peter Martin Sørensen var arbejdsmand, mens Karen Marie Sørensen gik hjemme og passede hus og børn.
Efter at have boet i mange forskellige lejligheder flyttede familien i 1915 ind i en 2-værelses lejlighed på Østerbro. Efter besøget på Arbejdermuseet spiser vi frokost på en cafe.

 

Kastellet:

Fredag d. 13. april 2011 kl. 10.00. Pris kr. 100,-

Kastellet i København er et af Nordeuropas fineste og bedst bevarede fæstningsværker, en fredelig grøn oase midt i en travl storby og er samtidig et forsvars- og kulturhistorisk mindesmærke, museum, et rekreativt område og ikke mindst en yndet turistattraktion. Christian d. IV påbegyndte anlægget, og Frederik d. III ombyggede det, så det stod klar til brug i 1664. Fæstningen, som da kaldtes Citadellet Frederikshavn og senere Kastellet, tjente med sine høje volde, fremskudte bastioner og to dybe voldgrave som kaserne og var en vigtig del af hele Københavns forsvarsværker.
I dag anvender Forsvaret overvejende bygningerne som kontorer.
Dele af udenværkerne er i dag forsvundet, men siden 1980´erne er foregået nogle ganske omfattende retableringer, så kernefæstningen nu igen er intakt med vand på alle sider.

Frokosten indtages på en cafe i nærheden.

 

Christiania:

Fredag d. 07. september 2012 kl.10.00. Pris kr. 100,-

Det startede i 1971, hvor en gruppe Christianshavnere væltede plankeværket på hjørnet af Prinsessegade og Refshalevej, lige ved Den Grå Hal. De ville have en legeplads til kvarterets børn, og lidt grønt at se på. Det var i 1971. I dag i 2011 har det udviklet sig til et unikt område, med boliger, institutioner, Den Grå Hal mm. Vi går en tur på området, og ser på de forskellige ting. Vi spiser frokost på en cafe i nærheden.

 

 

Cykelture ud i det blå med madpakke     *Nyhed*    *Gratis*

Langs havnen:

Fredag d. 27. april 2012 kl. 10.00

Vi cykler til Dybbølsbro og tager over den nye cykelbro og ser alle de flotte boliger langs havnen.

Vi finder et sted hvor vi kan spise den medbragte madpakke, og nyde en øl eller en vand.

 

Valbyparken:

Fredag d. 11. maj 2012 kl. 10.00

Vi kører gennem Valbyparken og ser på de flotte temahaver, Rosenhaven og den lille kolonihaveforening ”Bergmanns Have” mm. Vi finder et sted hvor vi kan spise vores madpakke, og nyde en øl eller vand.

Kalvebodbroen:

Fredag d. 08. juni 2012 kl. 10.00

Vi kører gennem Valbyparken ad små stier og broer til det høje bjerg med den fantastiske udsigt. Derefter til Hvidovre Havn, hvor vi drikker en øl/vand og spiser vores medbragte madpakke. Videre over Kalvebodbroen og langs Kalvebodløbet. Ved Sjællandsbroen cykler vi tilbage til Sydhavnen.

Undervejs finder vi et sted, hvor vi kan spise vores medbragte madpakke og nyde en øl eller vand.

NB! På alle turene mødes vi foran Seniorklubben, Borgbjergsvej 52, 2450 København SV.

 

 

Sommersenior ophold på kursusejendommen Klinten på Stevns.

Kvartershuset i Sydhavnen/Kgs. Enghave udbyder i samarbejde med Klinten i Rødvig på Stevns aktiv seniorferie i skønne omgivelser. Der vil være masser af aktiviteter i ugens løb.

Klinten ligger i det lille fiskerleje i Rødvig på Stevns, med storslået udsigt over Fakse Bugt og Stevns Klint og direkte adgang til stranden.

Området byder på masser af aktiviteter og udflugtsmål, ligesom der på Klinten er rig mulighed for leg og afslapning både ude og inde.

 

Bemærk: Klinten har stillet krav om at der skal være 38 deltagere på hvert hold. Det betyder at Kvartershuset økonomisk skal garantere for de 38 og derfor forpligtet til at betale for dem, uanset hvor mange der er tilmeldt på holdene. Det vil derfor være sådan, at uge 31 først skal fyldes op, før vi tager hul på uge 26.

 

Periode:

Periode uge 31fra søndag d. 31. juli 2011 kl.15.00 til fredag den 5. august 2011 kl. 10:00.

Supplement Periode uge 26fra søndag d, 24. juni 2012 kl. 15.00 til fredag d. 29. juni. 2012 kl. 10.00, hvor bussen afgår fra Klinten. Bussen afgår ud for Arbejdernes Landsbank, Borgbjergsvej kl. 14.00.

Rammeprogram:

Der vil blive udarbejdet et program der udsendes senest 14 dage før turen.

 

Pris: Voksne kr. 2600.-

Alle måltider - morgenmad, frokost og aftensmad – samt 5 overnatninger er inkluderet i prisen. Der er alle dage kaffe, te, ”ad libitum”. Drikkevarer til måltiderne, udover isvand og mælkeprodukter, er for egen regning.

Tilmelding: Senest den 15. maj. 2011 hos Kvartershusets administration, Borgbjergsvej 52, 2450 Kbh. SV, tlf. 3322 57 88 v/ Susan Hedlund mandag – torsdag 10 – 15 fredag lukket.

 

Sommerophold på Smålandshavet Karrebæksminde

Kvartershuset i Sydhavnen/Kgs. Enghave udbyder i samarbejde med Smålandshavet Karrebæksminde aktiv seniorferie i skønne omgivelser. Der vil være masser af aktiviteter i ugens løb.

Man finder Smålandshavet i fiskerbyen Karrebæksminde, hvor vi er omgivet af duften af røgerier, havn og strand med et lydtæppe af bølgeskvulp og måger, der svæver over kuttere og lystbåde.

Byen er i sommerperioden velbesøgt af turister og sommerhusgæster, der nyder tidløsheden,. Man har mulighed for at se Enø, hvor der er et naturreservat med et meget rigt dyreliv.

Smålandshavet har mange faciliteter for livsnydere, de kan blandt andet byde på en fantastisk svømmehal samt et varmtvandsbassin.

 

Periode:

Uge 27 fra søndag den 1. juli kl. 14.00 – fredag den 6. juli kl. 10.30

 

Rammeprogram:

Der vil blive udarbejdet et program, der udsendes senest 14 dage før turen.

 

Pris: Voksne kr. 3550.- i enkelværelse og kr. 3250 i dobbeltværelse.

Alle måltider - morgenmad, frokost og aftensmad – samt 5 overnatninger er inkluderet i prisen. Der er alle dage kaffe, te, ”ad libitum”. Drikkevarer til måltiderne, udover isvand og mælkeprodukter, er for egen regning.

Tilmelding: Senest den 15. maj. 2011 hos Kvartershusets administration, Borgbjergsvej 52, tlf. 33 22 57 88 v/ Susan Hedlund mandag – torsdag 10 – 15 fredag lukket.

 

Udenlandsrejser 2012:

Tenerife 07. – 17. januar 2012 Pris kr. 5395,-

 

Kvartershuset har endnu engang fået forhandlet et godt tilbud til husets brugere. Vi tager 10 dage til Tenerife i højsæsonen.

Vi skal bo i toværelses lejligheder på . Hotellet er **** og er et meget populært lejlighedshotel på det sydlige Tenerife, beliggende i turistområdet Playa de Fañabé. Det er meget nemt at komme hertil og derfor desuden et rigtig godt udgangspunkt for udflugter på denne smukke ø.

Fra hotellet er der kun ca. 600 m. ned til områdets to dejlige sandstrande og den flotte promenade som går langs havet helt nede fra Los Cristianos og videre ud mod den lille landsby
La Caleta.

Hotel A. Isabel findes en stor swimmingpool med gratis solstole og parasoller samt poolhåndklæder som lånes af hotellet. Desuden findes her en god snackbar, hvor både drikkevarer og lettere måltider kan købes. Børnene har deres egen lille pool samt legeplads. Begge pools er opvarmet om vinteren.

 Hotel A. Isabel kan desuden tilbyde bordtennis, billard og andre spil samt et motionsrum og tennisbane.

På hotellet findes en buffetrestaurant samt bar og hyggelig patio, hvor der præsenteres forskellig aftenunderholdning flere gange om ugen.

Opholdet er med ½ pension, hvilket vil sige med morgenmad og aftensmad.

Da vi har et begrænset antal pladser, går vi efter ”først til mølle” princippet. Ved tilmeldingen skal der betales et depositum på kr. 1400 pr. deltager, og restbetalingen skal være os i hænde den 15. november.

 

Hotel Agua Azul Benidorm fra 15. – 22. maj 2012

Oplev et anderledes Spanien, et Spanien hvor der stadig kan handles billigt. Byen Benidorm har det hele, og hotellet som vi skal bo på ligger kun 400 meter fra den fantastiske strand promenade.
 

På hotellet findes en buffetrestaurant, bar samt et dejligt

udenoms areal.
Opholdet er med ½ pension, hvilket vil sige med morgenmad

og aftensmad.

Ved tilmeldingen skal der betales et depositum på kr. 1000,- pr. deltager, og restbetalingen skal være os i hænde senest d. 1. april 2012. Prisen i dobbeltværelse forventes at ligge mellem kr. 3600 – 3900,- tillæg for enkelt værelse kr. 900,-.

 Da vi har et begrænset antal pladser, går vi efter ”først til mølle”

princippet.

  

 

 

Traditionsbundne aktiviteter for børn og barnlige sjæle

 

Juletræsfest for børn

Søndag den 19. feb. 2012 afholder vi FASTELAVN på den Røde Plads.

Arrangementet starter kl.11:00 og forventes afsluttet omkring

kl. 13:00 - 13.30.

Efter tøndeslagning på pladsen, som de voksne også kan deltage i,

vil der være et traktement samt børneunderholdning i Kvartershuset.

Pris Kr. 25.- Billetter købes i Kvartershuset’s mødested Borgbjergsvej 52

man – torsdag fra kl. 10:00 – 15:00 onsdag til kl. 17:00 fredag lukket.

 

Kvartershuset © 2010

www.kvartershuset.dk