Historie

Københavns Sydvest-kvarter skød frem i perioden fra 1914 og blev successivt udbygget frem til begyndelsen af 1960’erne, hvor befolkningstallet toppede med ca. 25.000 indbyggere.

Midt i kvarteret placerede byplanlæggerne et socialt og kulturelt kraftcenter, som kunne fungere som samlingssted for de mange mennesker. Bygningen blev udstyret med badmintonbaner, en danseskole, et festlokale, en restauration og en biograf. Siden da er befolkningstallet i bydelen faldet til ca. 16.000 mennesker, som i gennemsnit blev ældre og ældre frem til årtusindeskiftet. Biografen bukkede under og er i dag en Fakta. Danseskolen og restaurationen udviklede sig til et af de mest forhærdede værtshuse i København. Mens badmintonbanerne i kraft af en meget aktiv medlemsskare med nød og næppe har været i stand til at holde skansen.

Alt i alt har udviklingen i Sydhavnen betydet, at kvarteret forfaldt og almindelige mennesker foretrak at flytte til andre bydele. De resterende borgere blev tvunget til at tage til andre bydele, hvis man ønskede at udfolde sig. Sydhavnen var til sidst kun kendt for, at en tidligere statsminister havde og stadig har bopæl i bydelen, og for sine psykiske syge, som i stort antal blev anvist til de almene boligafdelinger i forbindelse med indførelsen af distriktspsykiatrien.

I et forsøg på at vende udviklingen blev der fra afdelingsbestyrelserne i de omkringliggende ejendomme udført et langstrakt og målrettet arbejde for atter at gøre kvarteret attraktivt. Arbejdet omfattede ikke kun bygningsmæssige renoveringer og udearealer i forbindelse med ejendommene. Arbejdet har også omfattet et forsøg på at genetablere et socialt og kulturelt samlingssted, så da danseskolen og festlokalerne blev opsagt omkring 1990 gik man derfor ind og overtog lokalerne, som siden er blevet drevet under navnet "Kvartershuset".

Projektet har været en langstrakt og besværlig proces, men lærepengene ser nu ud til at bære frugt, idet en hårdt tiltrængt fornyelse til kr. 5,2 mio. er blevet igangsat i forbindelse med Kvarterløft, samtidig med at der er blevet et Medieværksted og en ny plads i forbindelse med indgangen til Kvartershuset. Når ombygningen er tilendebragt i starten af 2003, vil der atter - midt i bydelen - være et samlingssted med fortovscafé, almindelig café, internetcafé, festlokaler, badmintonbaner, frivilligcentral og medieværksted. Når det alligevel ser ud til at lykkes, skyldes det et uformelt men forbilledligt samarbejde mellem boligafdelingerne, kommunens sociale instanser og institutioner, Kvarterløft, sociale fonde og lokale virksomheder. Alt sammen skabt af almindelige borgere i det som i alle undersøgelser er Danmarks fattigste kvarter, vel og mærke mens staten og kommunen har fokuseret byfornyelsesindsatsen på kvarterer som Nørrebro og Vesterbro.